KUNST I VILDNISSET
Af cand. mag. Shuli Nordbek Azoulay
Vera og Jacob er to kreative hoveder med nysgerrigheden på rette sted. Sammen er de kunstneriske ledere af det tværæstetiske kompagni hello!earth. Når de igen pakker kufferten og slæber den ned fra 4. sal, stikker naboerne i andelsforeningen på Østerbro undrende hovedet ud af vinduet for at høre, hvor de nu skal rejse hen. Senest hed destinationen Egilsstadir på Østisland, hvor idéer blev udviklet i tæt sammenspil med planter, mineraler, dyr, søuhyrer og beboere. Projektet var en del af Wilderness – et residencyprogram søsat af det nordisk-baltiske dansenetværk Kedja.
​
ET SKIFT I BEVIDSTHEDEN
hello!earth har de seneste otte år beskæftiget sig med deltagende performanceværker. Her involveres publikum som deltagere og medskabere, der er frie til at opleve, sanse og gøre snarere end at være passivt iagttagende. Interessen for denne kunstform opstod hos Vera på baggrund af hendes erfaringer som improviserende danser, hvilket kræver tilstedeværelse i nu’et samt konstant sensitivitet over for sig selv og sine omgivelser. Det fik hende til at overveje, hvordan man kan skabe situationer, der sætter tilskueren i samme sensitive position uden, at vedkommende behøver en uddannelse som danser eller performer. Nysgerrigheden drev hende til sammen med Jacob at udvikle arbejdsmetoden New Adventures, der fokuserer på deltagerens egen indre oplevelse og oplevelsen af omgivelserne. Ifølge hello!earth handler det ikke så meget om, hvad der sker i deres forestillinger, men om hvordan vores bevidsthed opfatter det, der sker. Ved at aktivere sanser, fysisk viden og intellekt inviterer hello!earth ”publikum” til at bevæge sig ind i et rum, hvor de er opmærksomme og tilstedeværende. Et eksempel findes i en af hello!earths tidligere performances fra Metropolis-biennalen i København ”Tomorrow Everything Will Be Different”, hvor deltagerne én og én sendes ud i Københavns gader med en mobiltelefon i hånden. De modtager undervejs sms’er om, hvordan de skal navigere rundt i byrummet, hvilket gør dem supersensitive over for omgivelserne og nu’et – man undrer sig fx over, hvorvidt manden, man lige har passeret, er skuespiller eller blot en tilfældigt forbipasserende. Dagligdagens hændelser åbner sig op og bliver en del af forestillingen. Denne sensibilitet arbejder hello!earth konstant på at udforske og udfordre. En anden grundsten i arbejdsmetoden er at kortlægge vores mind-sets i forhold til vores omgivelser og sociale interaktion for at studere bevidste og ubevidste vaner. Hvad skal der til for at udfordre vaner og skabe en revurdering af disse på en måde, der inddrager vores kropslige intelligens? Fx modtager deltagerne i løbet af føromtalte forestilling et opkald, hvor en stemme synger en eksotisk, brasiliansk sang. De flestes første antagelse er, at opkaldet kommer langvejs fra. Så hører man pludselig også sangen live fra en person lige bag ved én på fortovet. En deltager siger: “Først var sangen et dejligt poetisk indslag. Da sangeren så pludseligt passerede mig på gaden, tænkte jeg på, hvorfor jeg antog, at han var langt væk, og hvorfor en udenlandsk sang og menneske ikke passer ind i mit billede af en gade i København? -og så i en global verden som jeg synes, jeg er medvidende om -og omfavner.” Oplevelsen fik deltageren til at stille spørgsmålstegn ved, måden hun tror, hun forholder sig til København som multietnisk samfund.
SLOW ART
hello!earths projekter er som oftest stedsspecifikke og udspiller sig i urbane miljøer eller i naturen. Man kan fristes til at kalde deres kunst for Slow Art. Projekterne udvikles over længere tid, hvor der veksles mellem faser af research og performance. Inden en performance ligger et grundigt forarbejde med at dykke ned i byernes kvarterer og skabe lokale kontakter. Den slags kræver tid og tilpasning! Sammen med lokale kunstnere har hello!earth bl.a. skabt deltagende værker midt i Indiens kaotiske gader, i det centrale Rio med de store økonomiske skel og senest i Islands rå natur med Wilderness-programmet. Wilderness opfordrer kunstnere til at skabe kunst i tyndt befolkede områder tæt på natur og lokalbefolkning. hello!earth finder bl.a. Wilderness relevant ud fra deres interesse i at se på landområders betydning i dag, hvor over halvdelen af verdens befolkning lever i byerne - mens vores ressourcer og livsgrundlag stadig kommer fra landområderne og dermed fjernt fra flertallets verden. Undervejs inviterede hello!earth beboerne i Egilsstadir til dialog og workshops og lavede interventioner i det daglige liv i byen. Til gengæld blev hello!earth fx inviteret på natlig vandretur af den lokale vandreforening, der hjemmevant kravlede op ad stejle bjerge i totalt mørke kun udstyret med en pandelampe og stor tiltro til naturen. Vandringen sluttede af i en grotte, hvor menuen stod på fermenteret haj, fåretestikler, tørfisk og brændevin at skylle ned med. Der blev fortalt historier om Islands overnaturlige væsner - særligt om Egilsstadirs mystiske søuhyre. Mødet fungerede som en del af hello!earths research af konteksten for den stedsspecifikke performance.
VERDEN HAR ÆNDRET SIG
Indtil nu har hello!earth arbejdet mest med én til én forestillinger. Men for tiden er de optagede af at udvikle gruppeforestillinger med 60-80 mennesker, hvor deltagerne ikke kun interagerer med omgivelserne men også med hinanden. Men hvorfor dette nye fokus på kollektiver? hello!earth ser lige nu en tendens til genforhandling af spørgsmålet om kollektivet. En reaktion på 80’erne og 90’ernes fokus på individualitet. Men det er ikke 70’ernes Christiania-koncepter, der er hot, det er noget andet, der er på spil. Jacob fremhæver Occupy-bevægelsen med deres mantra ”vi ved ikke, hvad vi gør, men vi gør det sammen” som et eksempel på genforhandling af kollektivet. Occupy har ikke som andre bevægelser nødvendigvis et svar. Genforhandlingen af kollektivet har været inspirationskilde til hello!earths arbejde med store grupper, hvilket blev afprøvet i Egilsstadir.
NATUREN SOM KOLLEKTIV
Med på Wilderness-projektet inviterede hello!earth den portugisiske biolog og aktivist Ariana Jordao som medskabende kunstner. Ariana forsker i biologiske systemers intelligens, hvilket inspirerede hello!earth til at stille skarpt på, hvad social organisation kan lære af biologiske principper om organisation. Ariana forklarer, at fx træer er udstyret med sensorer, der bruges til at advare hinanden mod potentielle farer. Man kan derfor sige, at græsset, skoven og træerne ved, at mennesker er på vej. Dette scenarie fik hello!earth til at tage udgangspunkt i tanken om, at alting – inklusiv naturen – udgør et ligeværdigt og intelligent kollektiv. Hvordan kan de intelligente systemer inspirere til en revurdering af menneskets forhold til naturen og måden, hvorpå vi bruger den som ressource? Disse spørgsmål skabte grundlaget for hello!earths visning i slutningen af deres residency i Egilsstadir. Forestillingen foregik midt i landskabet med naturen som aktiv medspiller - sneen der pludselig dalede ned, og lysets aftagen i løbet af det tre timer lange forløb. Gennem simple koreografiske greb som cirkler, spiraler og linjer blev det fx undersøgt, hvordan den emotionelle oplevelse af former i rum påvirker os. Situationer som at gå imod hinanden fra lang afstand, mødes og kigge hinanden i øjnene for derefter at gå baglæns væk fra hinanden igen med mødet, der netop har fundet sted frisk i erindring. Hele forløbet forsøgte at aktivere deltagernes fysiske intelligens for at nærme sig temaet om intelligente systemer fra et dybere intuitivt udgangspunkt. hello!earths ønske er, at deltagernes opmærksomhed aktiveres på en ny måde via den sanseudvidende oplevelse af at være menneske i og med naturen. At få deltagerne til at reflektere over vores forhold til det ”naturlige”, og hvordan vi agerer inden for kollektivets muligheder og begrænsninger.
hello!earth sætter deres fodspor de steder de besøger - altid i tæt dialog med omgivelserne og altid parate til at søge efter spørgsmål frem for svar…så pakker kunstnomaderne sammen og rykker videre til det næste område.
hello!earth
Kunstneriske ledere: Vera Maeder (baggrund i dans og teater) og Jacob Langaa-Sennek (baggrund i visuel design og lyd).
Base: København.
Udvalgte tidligere værker:
Re-everything (Lissabon, 2013, Architecture Triennale and transforma – laboratory for contemporary arts)
Tomorrow Everything will be Different (København, 2009, Metropolis Biennale)
Walking Poem Jerusalem (Jerusalem, 2009)
Walking Poem (Rio de Janeiro/ Sao Paulo/Recife 2008, Panorama Festival, Recife Festival de Dansa og SESC Sao Paulo).
Medskabende kunstnere i Wilderness-projektet: Vera Maeder (DK/DE), Jacob Langaa-Sennek (DK), Gustavo Ciriaco (BR/PT), Ariana Jordao (PT/GB), Riikka Theresa Innannen (FIN) Shuli Nordbek Azoulay (DK).
keðja Wilderness
Hvem: Wilderness arrangeres af det nordisk-baltiske dansenetværk Kedja og finder sted mellem januar 2013 og januar 2015.
Hvad: 10 kunstnergrupper tilbydes at arbejde tæt på vild natur og lokalbefolkning. Hver gruppe tildeles to residencies á 21 dage i to forskellige områder.
Hvor: Opholdene foregår i 10 forskellige samfund i den nordisk-baltiske region.
Formål: at fremme regional udvikling gennem kunstnerisk skabelse. Wilderness tror på kunst som uundværlig for livskvalitet i alle samfund.